Informationssøgning

Tirsdag d. 3/2 var vi til et foredrag om informationssøgning afholdt af Kasper Bøgh, hvor vi blev sat ind i nogle søgestrategier, trunkering, ”wildcards” og boolske operatorer. Vi vil i følgende rækkefølge forklare hvad der er vigtigt at huske, og hvordan man finder det man leder efter.

Søgestrategi:
· Finde relevante termer og ord
· Brainstorm
· Overveje synonymer
· Bruge thesaurus/ordbogshjælp
· Nå ud i krogene, langt ud.

Søgeteknik:

Trunkering:
Med trunkering kan man udvide sin søgning markant. Hvis vi f.eks. søger på ”bil” vil vi selvfølgelig få resultater der indeholder ordet bil. Med trunkering ;(?/*), kan vi ekspandere vores søgning til alle de resultater der indeholder stavelser eller ord.
Det vil se således ud:
bil? eller bil*
--> bilforhandler, bildæk, bilskade, biller, billede, billig osv.

Wildcards:

Wildcards går ud på at søge på ord der kan staves på forskellige måder. Ordet organisation kan staves på 2 forskelliger måder, med z og med s. Alt afhængig af om du vil hente oplysninger fra engelske eller amerikanske kilder, så skal man være varsom. Med (*) kan du søge fra begge kilder. Måden man gør det på, er ved at indføre (*) hvor bogstavet kan variere. Eksempelvis: organi*ation.

Boolske operatorer:
Boolske operatorer virker således at man kan søge på flere ord ad gangen. AND er hvis man vil søge på ord i en sammenhæng hvor OR er hvis man vil have mange resultater uden sammenhæng. Billedet viser funktionen:

Tirsdag: Idag fik præsenteret teknikkerne og en forståelse af hvordan de bliver brugt. Ikke nok med at vi fik en masse viden omkring informationssøgning, så blev vi samtidig introduceret for helt ny søgemaskiner og portaler. Nu kan vi specifikt søge på ebøger, skriftidender, artikler mm. Vi prøvede de forskellige teknikker og kan nu bruge dem til vores opgaver.

Onsdag/torsdag: Både onsdag og torsdag har vi brugt de teknikker og søgemaskiner vi blev introduceret for tirsdag. Information om superledere, stoffer i kemi og computerens udvikling.

Notatteknik

Noter en vigtig del af indlæringsprocessen. Forsøg viser at man glemmer det meste, af det man læser. Derfor er det vigtigt at tage notater, da det hjælper med at huske flere dele af en tekst.
En god og overskuelig metode er ”standardiseret notatsystem”. Man opstiller ens noter i kategorier og nedskriver vigtige ord og vendinger. Fordelene ved denne teknik er, at den er meget overskuelig og man har samme opstilling til alle ens noter. En ulempe er dog, at det kan være svært at sætte ord og vendinger ind, mens man skriver.

Standardiseret notatsystem:



En anden form for notatsystem er spontansystemet. Det er mindre overskueligt en det forrige system, men det er til gengæld nemmere at skrive ord ned, mens man læser. Da ordene ikke er kategoriseret vil det være nemmere at glemme. Spontannoter er et godt startsted, og man kan evt. udvikle det til det standardiserede system.

Vi har i løbet af ugen hyppigt brugt forskellige notatteknikker.
Mandag: I engelsk læste vi en tekst, hvorefter vi lavede et referat. Dette er baseret delvist på spontansystem og delvist på husketeknik. I teknologi så vi to film, hvor vi skulle inddele pointer og argumenter i tre dele: naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Dette er baseret på det standardiserede notatsystem, hvor argumenter og fakta blev skrevet i de respektive bokse.
Tirsdag: Vi læste om computerens udvikling og lavede grundige noter ved hjælp af spontansystemet. Overskueligheden var ikke det vigtigste i denne sammenhæng, men det var rækkefølgen af noter derimod.
Onsdag: Under foredraget blev det taget noter ved brug af det standardiserede system. Vigtige overskrifter og punkter blev skrevet op samt udtalelser. Et spontansystem ville have været for uoverskueligt til denne opgave.

De fire læringsrum

Den centrale del af SO2-ugen har været at stifte bekendtskab med de fire læringsrum og arbejdsformer. Pointen med dette, er at få øjnene op for, at man lærer noget forskelligt alt efter hvilken måde man arbejder på. Der er fordele og ulemper ved alle læringsrum og arbejdsformer, og det er så op til os at vurdere, hvad der fungerer bedst for netop os.
Der er blevet opstillet en matrixmodel, der fortæller noget om sammenhængen mellem arbejdsformer, viden, lærer- og elevroller.

Den lodrette akse viser at der er to tilgange til læreprocesser; høj styring eller lav styring. Ved høj styring holder læreren eller en anden underviser et foredrag eller bare almindelig tavleundervisning, hvor et bestemt emne bliver introduceret. Det kan fx være hvordan superledere virker. Det er teorien der bliver fortalt, og det er læreren der bestemmer slagets gang. Ved lav styring er det eleverne, der som udgangspunkt bestemmer slagets gang, hvor læreren er en slags konsulent, og skal hjælpe eleverne i den rigtige retning.

Den vandrette akse viser, hvilken slags kommunikation, der oprettes mellem lærer og elev. Det er utroligt vigtigt for manges indlæring. Det kan i længden blive rigtig uinteressant og skabe en afstand mellem lærer og elev. Derfor er det for mange vigtigt at man har en venlig lærer, der hjælper den enkelte elev i stedet for altid at snakke til hele klassen på én gang. Dog er det ikke kun læreren, der har ansvaret for om undervisningen er god eller ej. Det er også op til eleverne selv at få det til at fungere, og hvert læringsrum stiller forskellige krav.
Med de to akser bliver cirklen delt op i fire læringsrum.

Tavleundervisning/foredrag

Rummet i øverste venstre hjørne har høj styring og afstand, og det er her foredrag og klasseundervisning hører under. Her er der høje krav til eleverne om selv at få noget ud af undervisningen. De skal fx kunne stille gode spørgsmål, lytte og have en god notatteknik.

Undervisningsdifferentiering/individuelt arbejde

Rummet i øverste højre hjørne har høj styring, men nærhed mellem lærer og elev og det er her undervisningsdifferentiering og individuelt arbejde hører under. Dette kan fx være i form af at eleverne sidder i klassen og løser arbejdsopgaver, og læreren går rundt og hjælper de elever, der har brug for det. Dette stiller også nogle krav til eleverne, nemlig at de kan arbejde alene i længere tid ad gangen, øve sig, arbejde koncentreret og finde deres egen måde at lære stoffet på.

Gruppe- og projektarbejde
Rummet nederst til venstre har lav styring og afstand, og det er her gruppe- og projektarbejde hører under. Her bliver der i den grad stillet høje krav til eleverne. De skal kunne arbejde sammen, og koncentreret for at nå opgaven inden for en bestemt tidsramme. De skal også kunne håndtere en arbejdsproces med flere faser samt løse en opgaver der spænder over flere fag og metoder.

Klassediskussion
Rummet nederst til højre har lav styring og nærhed, og det er her klassediskussion/samtale hører under. Her diskuterer elever og lærer et emne, der garanteret er forskellige holdninger om. Derfor er det vigtigt at eleverne kan håndtere uenighed og ikke blive sure. De skal kunne argumentere på en hensigtsmæssig og helt klar måde.
Alle læringsrum har forskellige fordele, og vi vil nu komme ind på, hvad vi har fået ud af de forskellige læringsrum og konkludere, hvilket der har fungeret bedst for os.

Mandag: Vi lagde ud med en introduktion til hele ugen som var tavleundervisning, herefter diskuterede vi lidt i klassen om det, vi var blevet præsenteret for. Herefter havde vi engelsk, hvor vi skulle arbejde i grupper om at lave et resumé af en artikel. Det fungerede rigtig godt, at beskæftige sig med de forskellige læringsrum, så der var lidt afveksling i undervisningen.
I teknologi, introducerede John os for, hvad en case er samt introducerede os for de tre fakulteter – igen tavleundervisning, der gik over i klassediskussion, da vi igen diskuterede det, vi var blevet præsenteret for. Bagefter skulle vi arbejde i grupper om at finde, hvordan de tre fakulteter blev anvendt i de to film vi så. Gruppearbejdet gik rigtig godt, og vi fik fat i nogle gode pointer. I dansk havde vi igen tavleundervisning og klassediskussion omkring notatteknik.

Tirsdag: Vi havde fysik, hvor vi lagde ud med tavleundervisning for at blive præsenteret for en ny teori omkring superledere. Bagefter fik vi nogle opgaver der skulle løses i grupper. Arbejdet gik rigtig godt, og vi blev hurtigt færdige med opgaverne.
Bagefter var vi til et foredrag på DTU om informationssøgning. Vi fik en masse god viden og foredragsholderen formåede at holde os interesserede.
I teknologihistorie arbejdede vi udelukkende i grupper, hvor samarbejdet igen gik rigtig godt, og vi nåede en hel del.

Onsdag: Vi arbejdede igen i grupper hele dagen på nær et foredrag på DTU, der igen var rigtig spændende. Han formåede også at holde os interesserede hele vejen igennem, selvom det var ret højt niveau. I kemi fik vi igen nogle opgaver, der skulle løses i grupper, og endnu en gang blev vi hurtigt færdige.

Torsdag: I matematik havde vi først tavleundervisning, hvor vi lærte noget ny teori om samplingfrekvenser og bitrate. Bagefter skulle vi løse opgaver i grupper. Dette gik super godt og vi blev hurtigt færdige. Resten af dagen arbejdede vi også i grupper.

Vi kan konkludere at gruppearbejdet har virket rigtig godt for os. Vi har været gode til at samarbejde og løse opgaverne inden for en bestemt tidsramme. Opgaverne er blevet løst godt i samarbejde, men kunne ikke være blevet løst optimalt, hvis ikke vi var blevet præsenteret for den nødvendige teori. Det har også været dejligt med afveksling i undervisningen. Altså, har man brug for at arbejde i alle fire læringsrum, for at få det bedste ud af det hele, men gruppearbejdet har fungeret rigtig godt i netop denne SO2-uge.

System i kemien - Kemi

I kemi har vi arbejdet med informationssøgning. Vi fik derfor tildelt et sæt opgaver, hvor vi skulle finde informationer om forskellige stoffer og begreber inden for kemien. Til slut fik vi til opgave at indsætte en række stoffer under hvert begreb.

Oplysninger om barium
Kemisk navn: Barium
Type: Metal
Antal protoner: 56
Antal neutroner: 81
Atomvægt: 137,33
Antal elektroner: 56
Elektroner i yderste skal: 2
Hovedgruppe: 2
Lignende grundstoffer: Andre stoffer i hovedgruppe 2 såsom calcium og magnesium
Periode: 6

Hvad forstås i kemien ved:

Et rent stof kan ikke opdeles i andre stoffer ved nogen mekanisk proces. Kemiske stoffer, der typisk findes i et hjem er vand, bordsalt og sukker. (NaCl (s), køkkensalt)
Blandinger indeholder mere end et kemisk stof, og de har ikke nødvendigvis en bestemt sammensætning. I princippet kan stofferne i blandingen adskilles ved rent mekaniske processer, men i praksis er det ikke altid muligt. Saltvand, smør, jord og træ er eksempler på blandinger. (havvand, blod, muskler, protein, aminosyrer, kakaomælk, sodavand, luft, snaps, olie)

Et grundstof: Alle stoffer i det periodiske system er grundstoffer. De fremkommer i naturen. De består udelukkende af atomer og kan ikke fremstilles kunstigt. (Cu, Fe(s), C, Ag, He)
En kemisk forbindelse er to eller flere grundstoffer i forbindelse med hinanden. (Cl2, methan, svovl, NaCl (køkkensalt), disakkarid, CO2,

En homogen blanding er blandinger bestående af stoffer i samme tilstand. Fx gas med gas og flydende med flydende. (luft, superleder)
En heterogen blanding består af stoffer i forskellige tilstandsformer. Fx flydende og gas eller flydende og fast. (kakaomælk, sodavand, superleder)

Metaller er de grundstoffer, som ligger under metaltrappen i det periodiske system. Det kan også være legeringer. (Cu, Fe(s), Ag)
Ikke metal: Alle de stoffer, som ligger over metaltrappen er ikke metaller. (C, Cl, O)
En legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal. (superleder)

Molekyler består af atomer. (CH4, C2H5OH, C6H12O6, Cl2, O2, CO2, olie)
Salte består af et metal og et ikke-metal. Det er en neutral forbindelse mellem ioner. (NaCl)

I kovalente forbindelser deler atomerne elektronerne i yderste skal. (CH4, C2H5OH, C6H12O6, Cl2, O2, CO2, snaps)
Ionbinding: Oktetreglen gør at atomer foretrækker at have 8 elektroner i den yderste skal, så derfor vil de enten smide eller optage elektroner fra andre. På grund af dette bliver de elektrisk ladede og vil tiltrækkes og knytte sig til hinanden. Salte er ionbindinger. (NaCl)
Polære kovalente forbindelser er et stof, der har en positivt elektrisk ladet ende og en negativt elektrisk ladet ende. (havvand, CO2)
En ren kovalent binding er ikke polær. (CH4, C6H12O6)

Iongitre består af atomer med ionbindinger mellem hinanden. Fx NaCl og andre salte. (NaCl)
Krysalgitre: den systematiske måde, på hvilken atomer, ioner eller molekyler findes anbragt i forhold til hinanden i faste, krystallinske stoffer. (NaCl, sukker)
Et metalgitter er et gitter, hvori metalatomer pakkes tæt. Atomerne holdes sammen af en fælles elektronsky bestående af elektronerne fra den yderste skal. Hvis det er muligt vil atomerne lægge sig i den tættest mulige kuglepakning (Fe(s), Cu, Ag)
Et atomgitter er atomer der er bundet sammen i kovalente bindinger og disse bindinger forsætter i "uendelighed". Disse bindinger danner et 3D-net, hvilket resulterer i at opbygningen bliver meget stærk. Diamant er sammenpressede carbon-atomer som gør at opbygningen er utrolig stærk, hvilket også gør at dens kogepunkt er utrolig højt(3500°C). (CH4, C6H12O6)

Bell to Bill - Teknologihistorie

I teknologihistorie fik vi til opgave at skrive om udviklingen fra analog til digital, eller sagt på en anden måde: fra Bell to Bill. Vi har taget udgangspunkt i bogen "Skruen uden ende".

Telefonen
I 1872 begyndte Graham Bell at arbejde på en ny telegraf, den såkaldte multiplekstelegraf, der kunne overføre mere end to beskeder på samme tid. Bell erfarede dog at dette var sværere end som så, da han manglede både praktisk erfaring og finansiering. Han blev forelsket i en af hans elever, hvis far, Gardiner Hubbard, kunne finansiere ham. I 1875 gjorde Bell en banebrydende opdagelse i forbindelse med opfindelsen af telefonen. Han opdagede at når man sendte lyd gennem en afsender, ville modtageren vibrere i takt med afsenderen. Han fortalt Hubbard om sin opdagelse, men Hubbard ville har Bell til at fokusere på udviklingen af multiplekstelegrafen. I slutningen af 1875 besluttede han dg alligevel at arbejde med telefonen. Han fremviste sin første telefon i juni i 1876. Bell forsøgte at sælge patentet til Western Union, men de afslog tilbuddet, da de ikke kunne se, hvad de skulle med den slags legetøj. En vigtig forudsætning for telefonens udbredelse var udviklingen af telefoncentralen. Dette gjorde det muligt for langt flere mennesker at anvende telefonen. Telefoncentralen er senere blevet erstattet af den analoge central, der automatisk omstillede en telefon til en anden. Bells opfindelse har været grundlag for en masse nye opfindelser deriblandt computeren

Computeren
Computeren er en ny type maskine, idet den har den væsentlige egenskab, at den er programmerbar. Andre maskiner og mekanismer er designet til at udføre nogle bestemte funktioner. I 1936 havde matematikere og logikere, teoretisk set dannet et begreb om en totalt automatiseret beregningsmekanisme der var i stand til at udføre alle opgaver der kunne udregnes. I 1938 havde man også indset at det var muligt ved hjælp af elektriske kredsløb bestående af kontakter at udføre både logiske og aritmetiske operationer.

Computerens fødsel
Der er stadig uklarhed om hvad der egentlig skete i perioden 1939-1949 når man snakker om computerens fødsel. Grunden til dette er foresaget af et utal af slagsmål om patentmæssig karakter og af sikkerhedsmæssige grunde, da meget af arbejdet var militært, og derfor hemmeligt.
ENIAC (Electronic Numerical Integrator and Calculator), var et universitets projekt, som blev til det væsentligste udviklingsprojekt under krigen. Det var den første rent elektroniske regnemaskine, som havde begrænset plads og ikke i stand til at lagre programmer.
I 1944 skabte Henry Aiken med støtte fra kontormaskine firmaet IBM, en elektromekanisk regnemaskine baseret på relæer. ”The Harvard Mark I” blev maskinen døbt og var den første større elektromekaniske regnemaskine, der kom i brug til opgaver den var bygget til.
Både ENIAC og The Harvard Mark I, er skyld i vi idag kan sidde med bærbare computere i minimal størrelse. Udviklingen fortsætter, og vi har i dag, pga. teknologien mulighed for at komprimere og masse producere. ENIAC kostede 800.000$, var kun i stand til regne meget få opgaver, og kunne gennemsnitligt fungere 5,6 timer ad gangen.

Fra transistor til mikroprocessor
Under 2. Verdenskrig blev radarteknologien udviklet, men det var svært at påvise radiobølger. Man ledte efter stoffer, der kemisk lignede metaller men ikke var det (halvledere). Radiorøret var upålidelig og kompliceret og man ledte efter alternativer. I årene 1946-48 lykkedes det at udvikle den første transistor. Man undersøgte egenskaber ved halv-ledere som silicium og deres evne til at lede strøm og mand fandt ud af, at ved at tilsætte lidt forurening til silicium, kunne man opnå samme resultat som i et radiorør (opfindelsen blev senere kendt som transistoren). Transistoren var meget lille i forhold til radiorøret hvilket var en stor fordel.
Robert Noyce og Jack Kilby opdagede at det var muligt at opbygge en transistor så de kunne sættes i komplicerede forbindelser med hinanden, såkaldte chips. Desuden blev det opdaget at transistorer både kunne fungere som modstande og kondensatorer, hvilket betød at det var muligt at opbygge kredsløb kun ved brug af transistorer. Målet var at gøre brugen af kredsløb brugbart i samfundet. Massefremstillingen af kredsløb krævede præcision og renlighed, denne proces blev kaldt ”planarprocessen”. Disse chip begyndte i løbet af 60’erne at erstatte rør og enkelttransistorer i elektroniske apparater. Computerteknologien var baseret chips. Digitaliseringen var i gang.

De første chip indeholdt 10 transistorer, men de kan nu indeholde flere tusinde. Ingeniøren Edward Hoff ønskede at fremstille en programmerbar chip. Altså en chip der indeholder elementer fra en computer. I 1971 lykkedes dette: mikroprocessoren var opfundet. Mikroprocessorer blev i starten kun brugt i legetøj og videospil. Senere blev der udviklet regne- og tekstbehandlingsprogrammer. I 1981 lancerede IBM den første PC.

Nye kommunikationsteorier
Samtidig med udviklingen af mikroelektronikken, opstod der nye muligheder for kommunikationssystemer. Før i tiden kendte man kun til Bells telefon og radioen, der begge var baseret på henholdsvis kabler og radiobølger. Radiotelegrafi blev oprindeligt udviklet til brug på skibe, så de kunne kommunikere over store afstande uden brug af kabler, som var nødvendige før i tiden. I 1950’erne udviklede militæret raketter, der var i stand til at bringe satellitter i kredsløb om Jorden. I begyndelsen var det bare eksperimenter, men senere blev de styret med så megen mikroelektronik at de kunne bruges til militære formål så som spionage og kommunikation. Den civile anvendelse kom først i 60’erne, så almindelige mennesker kunne se fjernsyn osv. Denne rumforskning stillede meget høje krav til elektroniske komponenter, hvilket resulterede i at, der blev brugt mange penge på forskning.
Der skete også en væsentlig udvikling inden for kabelteknologien. Man konstruerede nemlig laseren i 60’erne. Denne muliggjorde produktion af lysstråler med meget stort energiindhold. Senere udviklede man også kabler baseret på optiske principper. Når laseren skulle afkodes blev det styret af mikroelektriske komponenter, hvor digitale elektroniske signaler blev omsat til lysimpulser eller omvendt selvfølgelig. Laseren og mikroelektronikken er en fordel, fordi den har en meget høj frekvens og kan derfor sende meget store mængder digital information igennem kablet.
Kommunikationsteknologi og computerteknologi blev udviklet parallelt, og man eksperimenterede med at sammenkoble computere over det eksisterende telefonnet, og det var sådan udviklingen af Internettet startede.
Digitale standarder
I forbindelse med digitalisering på flere og flere områder, er spørgsmålet om standarder blevet meget aktuelt. Når vi nævner digitale standarder mener vi selvfølgelig MP3, DVD, CD-ROM osv. Vi tager for givet at et stik passer ind i stikkontakten og at spændingen passer, samt at den benzin vi tanker passer til vores bil. 220 V, 95 oktan, DVD osv. er standarder. Man forsøger altså at standardisere, for at gøre brugen meget nemmere.

Der er altså sket en hel del siden Bell opfandt telefonen. Computeren er blevet opfundet og til denne har man skabt software som Microsoft's Windows, der er udviklet af Bill Gates. Selvom vi i øjeblikket synes at vi er langt fremme i teknologien, bliver der hele tiden udviklet nye teknologier, som skaber forundring. Udviklingen sker desuden hurtigere og hurtigere, da man har bedre teknologier og viden om emnet.

Sampling - Matematik

I matematik fik vi 3 opgaver, der skulle løses. De handlede om samplingfrekvens og bitrate. Dertil fik vi et kompendie omkring teorien bag opgaverne. Den vigtigste teori omhandlede

Nyquists betingelse, der lyder: Samplingfrekvensen skal være mindst dobbelt så høj som båndbredden af det målte signal, for at genskabe det oprindelige signal 100% - teoretisk set.

Her er vores løsninger på opgaverne:

Opgave 1
Ved signalbehandling af telefoni-signaler begrænses båndbredden normalt til signaler mellem 400 Hz og 3.600 Hz.

· Angiv den mindste sampling rate i hele tusinde Hz der opfylder Nyqvist betingelsen.

I de fleste tilfælde anvendes en opløsning på 8 bit

· Angiv det antal bit per sekund (i kbps) der genereres fra en analog til digital omsætter (A/D-converter)

Ved den såkaldte IP-telefoni sendes telefonisignalerne som data i lokale datanet eller over Internettet.

· Hvilken båndbredde i kbps skal der minimum (der ses bort fra protokol data) stilles til rådighed hvis 12 personer skal kunne tale med hinanden samtidig

Opgave 2
Ved signalbehandling af audio-signaler (musik o.l.) behandles der normalt signaler til lidt over 20 kHz.

· Angiv den mindste sampling rate i hele tusinde Hz der opfylder Nyqvist betingelsen.
20 kHz · 2 = 40 kHz
Da samplingfrekvensen er lidt over 20, bliver vi nødt til at runde op til 41 kHz, for at opfylde Nyqvist-betingelsen, der siger at sampling rate skal være mindst dobbelt så høj som båndbredden af det målte signal.

· Forsøg eksempelvis via Wikapedia at finde den sampling-rate der normalt anvendes i CD-anlæg.
Der anvendes normalt 44,1 kHz sampling rate i et cd-anlæg. Dette skyldes at det udstyr, der anvendes til at lave cd’er er videobaseret, hvilket bestemmer sampling raten.

· Forsøg eksempelvis via Wikapedia at finde størrelsen af bit per sample der normalt anvendes i CD-anlæg.
16 bit per sample er det, der oftest anvendes.

Opgave 3
I A/D- og D/A-converters anvendes forskellige størrelser af bit per sample (4, 8, 16 og 24).

· Angiv i % af fuld signalstyrke nøjagtigheden ved anvendelse af 4 bit per sample henholdsvis 8 bit per sample.
Jo flere bit per sample der er, jo mindre er usikkerheden. 4 bit betyder at hver ”kasse” deles op i 16 dele, da antallet af dele er 2^n hvor n = antallet af bit.
Hver af de 16 dele deles så op i 2, dette giver i alt 32 dele. Usikkerheden bliver så 1/32 del, som er lig med 3,125%.
8 bit giver derfor en usikkerhed på 2^8 = 256. De 256 deles op i 512 dele. Usikkerheden er så:

· Angiv om nøjagtigheden stiger lineært eller logaritmisk ved anvendelse af flere bit.
Nøjagtigheden må nødvendigvis stige logaritmisk, da antallet af bit sættes i potens på tallet 2.

Superledere - Fysik

I fysik har vi arbejdet med superledere. Vi skulle lave en opgave, der handlede om måling på en superleder. Vi skulle finde resistansen ved forskellige temperaturer samt afbillede det med en graf, bestemme den kritiske temperatur samt temperaturkoefficienten for ledningen m.m.

Bagefter skulle vi bestemme os for et emne, vi gerne vil fremlægge om på fredag og vi valgte at fremlægge om superledende kabler.

Løsningen af opgaven om måling på en superleder er afleveret på ItsLearning.