De fire læringsrum

Den centrale del af SO2-ugen har været at stifte bekendtskab med de fire læringsrum og arbejdsformer. Pointen med dette, er at få øjnene op for, at man lærer noget forskelligt alt efter hvilken måde man arbejder på. Der er fordele og ulemper ved alle læringsrum og arbejdsformer, og det er så op til os at vurdere, hvad der fungerer bedst for netop os.
Der er blevet opstillet en matrixmodel, der fortæller noget om sammenhængen mellem arbejdsformer, viden, lærer- og elevroller.

Den lodrette akse viser at der er to tilgange til læreprocesser; høj styring eller lav styring. Ved høj styring holder læreren eller en anden underviser et foredrag eller bare almindelig tavleundervisning, hvor et bestemt emne bliver introduceret. Det kan fx være hvordan superledere virker. Det er teorien der bliver fortalt, og det er læreren der bestemmer slagets gang. Ved lav styring er det eleverne, der som udgangspunkt bestemmer slagets gang, hvor læreren er en slags konsulent, og skal hjælpe eleverne i den rigtige retning.

Den vandrette akse viser, hvilken slags kommunikation, der oprettes mellem lærer og elev. Det er utroligt vigtigt for manges indlæring. Det kan i længden blive rigtig uinteressant og skabe en afstand mellem lærer og elev. Derfor er det for mange vigtigt at man har en venlig lærer, der hjælper den enkelte elev i stedet for altid at snakke til hele klassen på én gang. Dog er det ikke kun læreren, der har ansvaret for om undervisningen er god eller ej. Det er også op til eleverne selv at få det til at fungere, og hvert læringsrum stiller forskellige krav.
Med de to akser bliver cirklen delt op i fire læringsrum.

Tavleundervisning/foredrag

Rummet i øverste venstre hjørne har høj styring og afstand, og det er her foredrag og klasseundervisning hører under. Her er der høje krav til eleverne om selv at få noget ud af undervisningen. De skal fx kunne stille gode spørgsmål, lytte og have en god notatteknik.

Undervisningsdifferentiering/individuelt arbejde

Rummet i øverste højre hjørne har høj styring, men nærhed mellem lærer og elev og det er her undervisningsdifferentiering og individuelt arbejde hører under. Dette kan fx være i form af at eleverne sidder i klassen og løser arbejdsopgaver, og læreren går rundt og hjælper de elever, der har brug for det. Dette stiller også nogle krav til eleverne, nemlig at de kan arbejde alene i længere tid ad gangen, øve sig, arbejde koncentreret og finde deres egen måde at lære stoffet på.

Gruppe- og projektarbejde
Rummet nederst til venstre har lav styring og afstand, og det er her gruppe- og projektarbejde hører under. Her bliver der i den grad stillet høje krav til eleverne. De skal kunne arbejde sammen, og koncentreret for at nå opgaven inden for en bestemt tidsramme. De skal også kunne håndtere en arbejdsproces med flere faser samt løse en opgaver der spænder over flere fag og metoder.

Klassediskussion
Rummet nederst til højre har lav styring og nærhed, og det er her klassediskussion/samtale hører under. Her diskuterer elever og lærer et emne, der garanteret er forskellige holdninger om. Derfor er det vigtigt at eleverne kan håndtere uenighed og ikke blive sure. De skal kunne argumentere på en hensigtsmæssig og helt klar måde.
Alle læringsrum har forskellige fordele, og vi vil nu komme ind på, hvad vi har fået ud af de forskellige læringsrum og konkludere, hvilket der har fungeret bedst for os.

Mandag: Vi lagde ud med en introduktion til hele ugen som var tavleundervisning, herefter diskuterede vi lidt i klassen om det, vi var blevet præsenteret for. Herefter havde vi engelsk, hvor vi skulle arbejde i grupper om at lave et resumé af en artikel. Det fungerede rigtig godt, at beskæftige sig med de forskellige læringsrum, så der var lidt afveksling i undervisningen.
I teknologi, introducerede John os for, hvad en case er samt introducerede os for de tre fakulteter – igen tavleundervisning, der gik over i klassediskussion, da vi igen diskuterede det, vi var blevet præsenteret for. Bagefter skulle vi arbejde i grupper om at finde, hvordan de tre fakulteter blev anvendt i de to film vi så. Gruppearbejdet gik rigtig godt, og vi fik fat i nogle gode pointer. I dansk havde vi igen tavleundervisning og klassediskussion omkring notatteknik.

Tirsdag: Vi havde fysik, hvor vi lagde ud med tavleundervisning for at blive præsenteret for en ny teori omkring superledere. Bagefter fik vi nogle opgaver der skulle løses i grupper. Arbejdet gik rigtig godt, og vi blev hurtigt færdige med opgaverne.
Bagefter var vi til et foredrag på DTU om informationssøgning. Vi fik en masse god viden og foredragsholderen formåede at holde os interesserede.
I teknologihistorie arbejdede vi udelukkende i grupper, hvor samarbejdet igen gik rigtig godt, og vi nåede en hel del.

Onsdag: Vi arbejdede igen i grupper hele dagen på nær et foredrag på DTU, der igen var rigtig spændende. Han formåede også at holde os interesserede hele vejen igennem, selvom det var ret højt niveau. I kemi fik vi igen nogle opgaver, der skulle løses i grupper, og endnu en gang blev vi hurtigt færdige.

Torsdag: I matematik havde vi først tavleundervisning, hvor vi lærte noget ny teori om samplingfrekvenser og bitrate. Bagefter skulle vi løse opgaver i grupper. Dette gik super godt og vi blev hurtigt færdige. Resten af dagen arbejdede vi også i grupper.

Vi kan konkludere at gruppearbejdet har virket rigtig godt for os. Vi har været gode til at samarbejde og løse opgaverne inden for en bestemt tidsramme. Opgaverne er blevet løst godt i samarbejde, men kunne ikke være blevet løst optimalt, hvis ikke vi var blevet præsenteret for den nødvendige teori. Det har også været dejligt med afveksling i undervisningen. Altså, har man brug for at arbejde i alle fire læringsrum, for at få det bedste ud af det hele, men gruppearbejdet har fungeret rigtig godt i netop denne SO2-uge.